LivetTilbage.dk – Guide til kronisk borrelia

Introduktion

I 2022, efter mere end to år med frygtelige daglige symptomer, havde jeg det så forfærdeligt, at jeg blev meget desperat. I desperation startede jeg LivetTilbage.dk og skrev om mine symptomer samt mange Facebook-opslag. En spurgte om ingen havde tænkt på borrelia og coinfektion. Det havde ingen af de dengang ca. 40 specialister, jeg havde opsøgt. Jeg blev testet, indlagt på Infektionsmedicinsk i Odense, fik taget en masse prøver og fik antibiotika i en måned.

Det gjorde, som ventet, ikke den store forskel, hvorefter jeg rejste til USA til behandlinger to gange, var omkring en måned i Kasakhstan til parasitdræbende behandlinger og tog mange ture til Tyskland. Nogle ting blev forbedret, men ikke meget. Kronisk borrelia er svært at behandle, men med en fokuseret indsats og behandlinger er der håb om at sænke symptomer, måske endda blive symptomfri.

Holdningen i det offentlige system er, at min tilstand er stationær pga. en gammel skade, og at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Mange forsøger at behandle selv eller via en alternativ behandler, og det er lykkedes mange at få det bedre. Et studie med urtebehandling har vist, at 68 procent af 1.829 patienter har vurderet behandling med urter til at være moderat eller meget effektiv.

Borrelia og coinfektioner er meget komplekse, og det er nok en af grundene til, at der ikke er gode behandlingsmuligheder i offentlige systemer. Det er trist, at tusinder af mennesker er overladt til sig selv, ofte med store menneskelige og økonomiske omkostninger.

Behandlere

Her er nogle behandlere, som jeg efter research vil vurdere som værende blandt de bedste til at hjælpe patienter med kronisk borrelia-infektion og co-infektioner. Jeg er i tvivl om, hvem der vil være den bedste, men kan anbefale at foretage research for at blive klogere på en behandler, inden beslutningen træffes. For øvrige potientelt gode læger kan henvises til ILADS.

Behandler og lokation Note Behandling
Karin Frederikson, Stockholm Positive referencer i denne Facebook-gruppe. Urter
Sabine Rudin, Södertälje Positive referencer i denne Facebook-gruppe. Urter
Ulf Granberg, Södertälje Har talt med ham. Hørt positivt om ham. Urter fra USA
Dr. Smith/LymeStop, USA Blev behandlet her i USA. Mange kosttilskud. 1 Magneter
Paul van Meerendonk, Holland ILADS læge. Online konsultation mulig til en fair pris. 2 Forskelligt
Dansk behandler Har ikke tilladelse til at nævne navnet. Info her. Forskelligt
Alviasana, Tyskland Anbefalet af Armin fra ArminLabs. 3 Forskelligt
Dr. Klemann, Tyskland Havde konsultation, men valgte ikke disulfiram. 4 Disulfiram
St. Luke’s Clinic, Polen Antibiotika, HBOT og SOT er bl.a. muligt. 5 Forskelligt
Terry Herholdt, Sydafrika Behandler borrelia og coinfektioner med fire antiparasitiske midler. 6 Antiparasitics
Janna Arnesdatter, Halmstad Svensk alternativ behandler. 7 Urter og evt. høj dosis C-vitamin

1. LymeStop var det sted, jeg valgte på grund af mange succeshistorier. Der er dog også mange, der ikke oplever den store effekt, men sådan har jeg indtrykket af, at det er de fleste eller alle steder. Det kan jo blandt andet skyldes, at mange med kronisk borrelia også kan være ramt af flere ting, for eksempel skimmelsvamp.

2. Jeg har et positivt indtryk af denne læge baseret på kommentarer fra andre på internettet. Han har forskellige behandlingsmetoder, er medlem af ILADS, er læge, og der er mulighed for online konsultationer til en god pris.

3. Jeg spurgte Armin Schwarzbach, som jeg har besøgt to gange på hans laboratorium (ArminLabs) i Augsburg, hvor han ville vælge at blive behandlet, hvis han havde Lyme disease (borrelia og coinfektion), og denne klinik var hans anbefaling.

4. Dr. Klemann er der blandende historier om. Nogle er meget positive over ham. Jeg er selv imod behandling med disulfiram baseret på kommentarer fra folk, der har prøvet det. Dr. Marty Ross, som jeg anser som en af de bedste Lyme-læger, har udtalt: “It’s a tough drug”.

For nogle er det en stor succes, men jeg synes, risikoen er alt for stor. Især for mig. Jeg har leverproblemer, og stærk medicin vil ikke være en god ide for mig. Derudover er der behandlingsmuligheder uden samme risiko, såsom antibiotika og urter, som har hjulpet mange.

Jeg forstår dog, at meget syge og desperate mennesker måske føler, at det stærkeste mulige er værd at prøve, men jeg vil virkelig anbefale at læse andres erfaringer med det, inden man begynder.

Jeg havde en konsultation med Dr. Klemann. Den var dyr og med en masse information, der kunne gøre en meget opsat på at begynde med disulfiram. Han fortalte dog ikke om alle de dårlige historier, der findes, så det er vigtigt selv at undersøge. Da jeg nævnte disulfiram til en infektionsmedicinsk læge i Danmark, mente han, at det var på grænsen til det kriminelle.

5. Jeg har besøgt denne klinik, som mange vælger. Jeg havde en konsultation og fik taget blodprøver til et polsk laboratorium og til ArminLabs, men jeg var ikke imponeret af klinikken.

Jeg har været i kontakt med flere, der har været patienter på klinikken. En enkelt vurderede, at han var 98% bedre, men alle andre har enten ikke fået det bedre eller har oplevet at få det bedre, men efterfølgende værre igen.

6. Terry Herholdt behandler borrelia og coinfektioner med fire antiparasitiske midler. En online konsultation på 45 minutter koster 150 USD, og der kan betales via PayPal. Jeg har været i Sydafrika og hente medicin efter jeg fik et godt indtryk af hendes måde at behandle på og noget som jeg føler at jeg er tryg ved. Hun kan kontaktes via Whatsapp på +27 82 4944588. Video 1Video 2.

7. Jeg har været i kontakt med Janna som har oplyst at konsultation og testing af blod gennem horoskop koster SEK1950. Der er direkte færge fra Grenå til Halmstad. Man kan også sende blod (5 ml) med PostNord ekspress uden at skulle til Sverige. Det koster også SEK1950 og inkludere testkit.

Borrelia-selvbehandling

Behandling af borrelia via en læge eller alternativ behandling kan blive meget dyr. Mange vælger at undersøge meget og behandle sig selv. Urter er efter min mening en af de bedste behandlingsmuligheder mod kroniske infektioner.

Lymeherbs kan gratis give anbefalinger om urter baseret på symptomer og testresultater fra enten ArminLabs eller Vibrant. Du kan skrive til contact@lymeherbs.eu med “Hello Monika” i emnefeltet og vedhæfte testresultatet samt beskrivelse af dine symptomer.

Det er gratis at få anbefalinger om urter til behandling og kan være den billigste (og sandsynligvis effektive) behandlingsmulighed i stedet for en behandler, som kan være dyr, især hvis du skal rejse fysisk til udlandet, hvilket for mange måske kan være for voldsomt.

Behandling Note
Cowden Support Program Enkelt at følge. Høj kvalitetsprodukter fra Nutramedix.
Buhners kerne protokol Kerne protokollen sammen med andre urter baseret på symptomer.
Buhner’s Guide Bogen Healing Lyme vil måske kunne hjælpe med den bedste behandling.
Dr. Rawls’ Lyme Treatment Guide Denne læge har selv haft borrelia og har en meget informativ side.
The Ross Lyme Support Protocol Dr. Marty Ross er en af de ledende Lyme læger i verden.
Bee Venom Therapy En meget alternativ metode, men kan være meget effektiv.
Rife maskine Successistorier på Facebook, men jeg har ikke meget viden om det.
Carnivore diæt Her er en interessant Facebook gruppe om folk med borrelia der benytter sig af carnivore.
Dry fasting Dr. Slater fortæller om hvordan hun sultede borrelia væk i Siberien.

Andre selvbehandlinger

Her er en liste over andre selvbehandlinger, der måske kan hjælpe kroppen mod kronisk borrelia og andre kroniske sygdomme.

Behandling Note
Leverskyling Ikke anerkendt af offentlige systemer, men mange succeshistorier. Jeg har selv lavet leverskylninger og vil anbefale at læse mere om dette.
CBD-olie Har hjulpet mange mennesker. Helt sikkert værd at undersøge nærmere.
The ParaFy Kit RogersHood til behandling af parasitter, tungmetaller og candida.
ParaGuard Parasitkur. Over 22.000 bedømmelser på Amazon.
Den medicinske seer Findes bl.a. på BookBeat som lydbog. Denne Facebook-gruppe kan anbefales. Disse anbefalinger har hjulpet mange kronisk syge.
Epsom salt bade Bliver nævnt mange steder i forbindelse med detox.
Sauna Hvis økonomien tillader det, kan en sauna være en meget god idé at invistere i for en kronisk syg.
Coffee Enema Detox-metode som måske er værd at undersøge nærmere.
Høj dosis D-vitamin Det kan være værd at undersøge høj dosis D-vitamin som behandling.
Meditation Meditation kan ikke anbefales nok efter min mening. Her er min favorit blandt guidede meditationer.
4-7-8 vejrtrækningsøvelse En fantastisk vejrtrækningsøvelse der kan give hurtig afslapning.
Hjernetræningsprogrammer DNRS og Gupta virker meget spændende. Læst meget positivt om dem.

Borrelia test

Mange med kronisk borrelia i Danmark har ikke fået diagnose på grund af upålidelige tests. En blodprøve kan vurdere, om du på et tidspunkt har haft en borreliainfektion, men en efterfølgende rygmarvsprøve er for mange negativ, og hvis det er tilfældet, er det måske ikke muligt at få diagnosen borrelia i Danmark.

Jeg har læst, at rygmarvsprøven oftest er negativ ved kronisk infektion, hvorfor mange kronisk syge med borreliainfektion bliver overladt til sig selv. ArminLabs i Tyskland er meget anbefalet for at finde ud af, om symptomerne kan skyldes en borreliainfektion. IgeniX og Vibrant i USA vil være andre testmuligheder.

Skimmelsvamptest

“Alle huse har skimmelsvamp”. Mange, der bliver syge med borreliainfektion, har også store problemer med skimmelsvamp. Denne podcast episode kan i den grad anbefales. Tre skimmelsvamptests, der måske kan hjælpe med at gøre en klogere på, om skimmelsvamp kan spille en rolle, er: Mosaic Diagnostics, RealTime Laboratories, og MyMycolabs. Sidstnævnte er anbefalet af LymeStop. Nordic Laboratories kan hjælpe med test hos Mosaic Diagnostics. Til test af hus kan bruges HouseTest.dk.

Man kan forsøge at blive testet gratis i det danske system med en henvisning til en allergiklinik, men det er ikke sikkert, at resultatet kan bruges til noget. Jeg testede negativt for skimmelsvamp i Danmark, men positivt i en test hos Great Plains Laboratories, som nu hedder Mosaic Diagnostics.

Hvis du har overskud, vil det stadig være fint at få en dansk test med. Her kan Henriette Enevoldsen i Charlottenlund anbefales. Det var hende, jeg forespurgte min egen læge om at henvise til. Jeg kan anbefale denne danske Facebook-gruppe for at blive klogere på skimmelsvamp.

Skimmelsvamp er helt vildt overset og undervurderet, efter min mening, og jeg vil tro, at mange tusinde mennesker er alvorligt syge uden at vide, at skimmelsvamp er årsagen eller medårsag. Tests er meget dyre, og der er ingen garanti for, at de gør en klogere på, om skimmelsvamp er årsag til sygdom.

Der er stor manglende viden om skimmelsvamp, hvilket jeg er blevet bekræftet i igen og igen. Det samme gælder EMF og stråling, som anerkendte læger gør opmærksom på, men som der ikke virker til at være den store interesse i, at befolkningen bliver oplyst om fra myndighedernes side.

Gode råd

Facebook-grupper

Hvis du skriver om dine symptomer i borrelia-Facebookgrupper, vil du sandsynligvis få gode svar på, om du muligvis har borrelia. Du kan også lære en masse og få meget viden, der kan hjælpe dig. Jeg anbefaler især denne danske gruppe, men der er også gode engelske Facebookgrupper ved at søge Lyme disease på Facebook.

Blodprøve ved egen læge

Det kan blive afvist, men at få taget en blodprøve hos egen læge kan fastslå, om du på et tidspunkt har haft borrelia-infektion. Er den positiv, kan du blive henvist til en infektionsmedicinsk afdeling.

Efter min mening vil det bedste være Odense, hvor du muligvis kan få anerkendt kronisk borrelia, som jeg selv har fået diagnosticeret.

Behandlingsmæssigt er der ikke meget ros at hente, hvis man ser på patienter i Facebook-grupper. Jeg tror ikke, man kan finde en eneste førende Lyme-læge i verden, der vil mene, at 2-4 ugers antibiotikabehandling er en god idé.

For akut infektion kan 4 uger måske være nok, men hvis du bruger tid på research, vil du nok også nå til samme konklusion, at der skal meget mere til behandlingsmæssigt for at behandle en kronisk borrelia-infektion. Ved et flåtbid er det vigtigt med antibiotika inden for nogle dage efter. Hvor mange præcist afhænger af hvem du spørger.

Det samme gør, hvor mange dage man bør have med antibiotika. En dansk læge vil formentligt give op til maksimum 14 dage, men læser man kommentarer fra Facebook, skal det være mindst en måned for at undgå risiko for at infektionen kan blive kronisk.

Vælger man ikke at tro på en dansk læge og i stedet vil have mindst en måned, kan der derfor opstå en situation, hvor det er vigtigt hurtigt at kunne skaffe mere antibiotika. Cystebryder er højst anbefalet sammen med antibiotika, ellers kan behandlingen gøre mere skade end gavn.

Under halvdelen af kronisk syge med borrelia er ikke klar over, at de er blevet stukket af en flåt. Endnu en af årsagerne til, at mange med kronisk sygdom har det frygteligt, uden at vide, at borrelia kan være den mulige årsag eller medårsag.

Sund livsstil

Mange vil nok mene, at det handler om den rette behandling, men for mig at se er det meget komplekst med kronisk borrelia, hvor en sund livsstil er meget vigtig for at have det laveste mulige symptonniveau og samtidig støtte kroppen i at bekæmpe infektionerne. Infektionerne fordi der altid eller ofte ikke kun er tale om borrelia, men også såkaldte co-infektioner som f.eks. babesia og bartonella.

God søvn er meget vigtig, og hjælpemidler som meditation, vejrtrækningsøvelser eller naturmedicin for at kunne falde i søvn kan være vigtige. At have fokus på søvnen vil være en god idé for enhver kronisk syg, vil jeg mene. Motion og kosten er andre vigtige ting, der kan hjælpe i kampen mod infektionerne, og her kan det anbefales at fokusere på det, man bedst kan klare. Det kan f.eks. være gåture.

Med kosten kan det være en god idé at bruge dadelsukker i stedet for raffineret sukker og undgå forarbejdet mad. En helt ren diæt uden tilsætningsstoffer, inflammatoriske olier, sukker og andre raffinerede kulhydrater vil give mening for mange.

LDN

Medicinen LDN udskrives på flere smerteklinikker, og mange med borrelia tager det som et supplement til behandling. Jeg har læst om mange kronisk syge, der har oplevet bedring med denne medicin. Denne dokumentar er anbefalet. Er man meget hårdt ramt og har svært ved fysisk fremmøde, kunne Arresødal Smerteklinik være en mulig løsning. De tilbyder konsultationer via videoopkald, hvor en recept kan være mulig, hvis lægen godkender.

Yderligere test

Hvis man er meget syg og tester positiv for borrelia, vil det være meget naturligt at sætte alt ind på at bekæmpe infektionen. Samtidig med det vil det være en god idé at teste yderligere, hvis økonomien tillader det. Der kan være andre faktorer, der gør at man er blevet meget syg, og der kan være andre problemer, som påvirker immunforsvaret. Udover borrelia og co-infektioner er jeg også testet positiv for skimmelsvamp, parasitter og NICO (Neuralgia-inducing cavitational osteonecrosis). Nordic Laboratories har mange tests, der måske kan hjælpe.

Der er ikke meget viden om NICO i Danmark, men en scanning hos tandlæge Susanne Rames kan måske gøre dig klogere på, om du har NICO. Jeg blev opereret for NICO hos Hendrik Schwagten i Luxembourg, men det koster meget mere end hos Susanne Rames. Der er meget efterbehandling involveret, bl.a. ozon og PRP. Herbert Rixecker i Tyskland var den første, der fandt NICO hos mig. Han blev anbefalet til mig af Armin Schwarzbach fra ArminLabs.

Jeg vil vurdere, at parasitter og NICO er vigtige at behandle. Jeg valgte at tage til omfattende parasitdræbende behandlinger i Kasakhstan, efter at en russer, der også havde været hos LymeStop, overbeviste mig om, at borrelia kan gemme sig i parasitter. Behandling til trods blev der efter min tur til Kasakhstan fundet parasitter i NICO-kæbeinfektionerne. Kirsten Hinz og privatlæge Karin Lykke vil være to andre, der måske kan gøre kronisk syge klogere på ting, der er galt i deres krop.

Forsøg at acceptere uvisheden

Kronisk borrelia og co-infektioner er meget komplekse, har usikre tests og er svære at behandle. Det har været en rejse, hvor jeg løbende har fundet flere og flere skræmmende detaljer om en frygtelig sygdom, eller nærmere frygtelige sygdomme. At forsøge at acceptere uvisheden og at der er en masse, man ikke ved, kan måske gøre det nemmere at håndtere den frygtelige situation, som det er for mange med kronisk borrelia-infektion.

Lydbøger til mere viden

GratisLydbog.com kan du finde links til lydbogstjenester og lytte gratis til lydbøger i over 250 dage. Lydbøger kan give dig mere viden om mange emner, herunder borrelia. Jeg vil også anbefale lydbogen “Dit selvhelbredende sind” som måske kan hjælpe med at håndtere tankerne bedre.

Kontakt

På support@livettilbage.dk kan du sende forslag til rettelser, forbedringer eller forespørge om hjælp, hvis du er syg.

error: Content is protected